Kommende begivenheder:

There are no events at this time

Greve Basket bliver sponsoreret af:

Herre ynglinge - Roskilde 2 (76-73), 29. marts 2009 PDF Udskriv Email
Skrevet af Peter   
Tirsdag, 31. marts 2009 10:05

Greves ynglinge herrer måtte give sig 100 % i 45 fantastiske spændende minutter, for at hive sejren over Roskilde hjem i overtid.

 

Vi var godt klar over fra starten at dette ikke ville blive nogen nem kamp, men ikke mindst en kamp vi var nødt til at vinde for at have en change om at komme på første pladsen. Holmeagerhallen var fyldt op med både forældre og venner, der gav rigtig god stemning og opbakning, og med 12 kampklare blå-hvide spillere var Greve klar fra start.

 

Kampen skulle vise sig at blive spændende lige fra starten, og der kom aldrig et forspring på mere end 6 point til nogen af holdene gennem hele kampen. Vi fik spillet rigtig godt igennem i angrebet, og fik en masse gode skud og rebounds. Desværre kunne Roskilde hele tiden svare igen, ligesom vi var ved at trække fra med 4-5 point satte de en svær 3'er og så var det igen uhyre spændende. Både 1. og 2. periode endte med lige mange point til begge hold, og ved halvlegen var stillingen 38-38 efter Greve var kommet tilbage fra et 6-points forspring. 

Vi dækkede rigtig godt forsvar, Mathias Abild fik bla. trukket nogle rigtig gode angrebsfejl, men vi fik ikke blokket godt nok ud, så Roskilde kunne få nogle nemme point ved at lægge reboundsne i. Hele kampen havde vi meget fokus på deres 6'er, Mads, som er en virkelig god spiller som vi gerne ville køre træt. Da vi manglede vores rigtig gode forsvarsspiller, Rasmus Cortzen, til at lukke ned for ham, ligesom han gjorde i vores sidste kamp mod Roskilde, måtte vi finde andre til at deles om opgaven. Mange spillere fik virkelig gjort en god indsats mod ham, men det tager enormt meget energi at dække så tæt forsvar så det var godt at have så mange udskiftninger med - men Mads blev bare ved. I 3 periode tog han over for Roskilde og ramte på alt var han prøvede på, ligemeget hvor presset han var. Heldigvis kunne Greves sammenspil i angrebet godt følge med alle de scoringer, hvilket betød at føringen skiftede 10 gange i 3. periode.

Ved indgangen til 4. periode var opgaven klar. Vi skulle stoppe Mads, hvilket hovedsageligt blev Janick Hansens opgave der gav sin sidste energi og sine sidste fejl til at stoppe ham, sammen med det fortsat gode hjælpeforsvar fra resten af Greve holdet. Med lidt under 2 minutter igen sætter Christian Holm en rigtig stor 3'er, og efter næste angreb er vi foran med 5 point og vi begynder så småt at kunne se sejren. Men sådan skulle det ikke være, for i sidste minut sætter Mads igen en 3'er og får i næste angreb 2 straffe som han sætter uden problemer. Kampen er nu helt lige igen og vi har bolden med 15 sekunder igen. Efter en timeout får vi snakket om planen, men det mislykkes og vi formår desværre kun at få et svært 3-pointsskud ud af angrebet, som ikke går i. Vi får dog rebounden, men med under et sekund igen bliver skudet helt ude af balance og rammer ringen og ryger væk.

Så er der dømt 5 minutters overtid. Vi har overtaget i den ekstra periode, men med kun 6 point scoret er intet sikkert. Vi får en masse straffeskud, men kan desværre ikke ramme dem, måske der er nervøsiteten, måske trætheden eller en blanding der gør det. Men vi spiller heldigvis så godt forsvar at vi kan holde Roskilde til een scoring i den ekstra periode. Og vi får bolden med 10 sekunder igen og et forspring på 3 point, hvor vi får spillet den sikkert rundt til tiden rinder ud.

Tak for en rigtig god kamp Roskilde, og en stor tak til alle de opmødte tilskuere - det sætter vi stor pris på.

Scoringsfordelingen blev således til Greve: Mathias Abild 18, Janick Hansen 13, Kasper Rasmussen 10, Mark Eriksson 7, Christian Holm 7, Martin Engelbrecht 6, René Teilmann 5, Mark Frederikssen 4, Rasmus Strassmann 4, Sebastian Coretto 2 Nikolai Holrits og Thomas Madsen var også med til kampen, men fik desværre ikke noget spilletid.

Næste kamp er mod Holbæk 2, den 18. april i Greve kl 14:30. Hvis Greve vinder den kamp, og Roskilde viinder over Virum dagen efter, bliver Greve nr. 1.

 

Senest opdateret: Onsdag, 1. april 2009 20:02