Herre ynglinge spillede deres første turneringskamp søndag den 27. september, men tabte desværre til et bedre hold fra ALBA.
Herre ynglinge er i år rykket op i A-rækken, og spillede i søndags deres første turneringskamp mod ALBA som sidste endte suverænt nummer et i A-rækken. Ynglingeholdet stillede op med 6 mand, men allerede efter 5 minutter forstuvede Nicolai Holrits sin ankel og måtte sætte sig ud resten af kampen og kunne bare se kampen fra sidelinjen sammen med den i forvejen skadede Janick Hansen. Samtidig med at Greve kom bagud 11-0 de første minutter, var det ikke den ønskestart Greve havde håbet på. Herefter kom ynlingene dog igang og indtil midten af 2. periode var Greve stadig kun bagude med 12. Herefter løb ALBA dog fra de 5 Greve spillere, som på trods af mangel på udskiftere kørte i et højt tempo.
Selvom ynglingene tabte kampen ret stort, viste de rigtig godt spil. Forsvaret var rigtig godt i starten hvor der var masser af energi, hvor vi fik dækket hjælpeforsvar rigtig godt uden at komme i fejlproblemer som tidligere har været et problem. Det haltede dog lidt med at få blokket ud, og ALBA fik mange nemme scoringer på dette. I sidste halvdel kneb det også med at komme ud på skudene, og da alle ALBA's spillere samtidig ramte 3'ere voksede deres forspring meget. Gennem hele kampen var angrebet også rigtig godt - vi kunne næsten altid komme til en god afslutning, og fik angrebet kurven meget mere end vi har gjort tidligere.
Alt i alt en rigtig god kamp, på trods af det store nederlag (121 - 55), og en masse gode ting vi kan tage med.
Scoren blev fordelt således: Martin Engelbrecht 18, Mathias Abild 14, Lars Bjørk 10, Mark Eriksson 9, Sebastian Coretto 4, Nicolai Holrits 0