De sidste to kampe ynglinge holdet har spillet, har de tabt. Den ene til Værløse-Birkerød og den anden til Jonstrup. På lørdag kl. 15:30 har de mulighed for at få revanche på hjemmebane, så kom op og støt dem.
Værløse-Birkerød mod Greve: Greve tabte kampen 58-71 - vi var bagude hele kampen, og kunne ikke lukke pointforskellen. Greve stillede op med 5 spillere, men fik desværre disponeret kræfterne forkert i frygt for at løbe tør til slut i kampen - det modsatte skete desværre. Vi lagde ud i 1. halvleg i alt for lavt tempo på forsvaret, så Værløse-Birkerød kunne gøre hva' de ville i angrebet. Da vi kom til midten af anden halvleg og havde masser af kræfter tilbage, var det dog for sent.
Jonstrup mod Greve: Greve tabte desværre også denne kamp 96-60. Vi spillede dog rigtig meget bedre i denne kamp, og alle gav sig 100 % gennem hele kampen. Desværre lavede vi alt for mange turnovers, som resultat af Jonstrups høje tempo, og nåede ikke hjem i forsvar. Vi havde til tider rigtig godt forsvar, fx holdt vi Jonstrup til 9 point i 3. periode vha. en rigtig god zone som Jonstrup havde rigtig svært ved at åbne op for. Periode endte således: 1. periode: 32-14 til Jonstrup, 2. periode: 26-13, 3. periode: 9-21 til Greve og 4. periode 29-10 til Jonstrup. Alt i alt en god kamp, med mange lyse punkter, trods det bedre Jonstrup hold.
På lørdag kl 15:30 skal vi spille vores første hjemmebane kamp i sæsonen mod Værløse-Birkerød som ligger nr. 1 i rækken. Vi har brug for al den opbakning vi kan få.