|
Søndag den 15. november spillede Greve Baskets Herre Junior hold ude mod Hillerød 2. På grund af mange afbud lige op til kampen var truppen, der tog af sted, kun bestående af seks spillere. Dette var den største faktor til at Greve blev slået med 97–30.
Allerede fra kampens spæde start, kom Greve i alvorlige problemer. Der var ikke rigtig noget, der lykkedes og trods gode chancer skulle vi langt ind i første periode inden første Grevescoring. Denne faldt på et tidspunkt, hvor Hillerød var foran 20-0. I sidste del af første periode begyndte tingene at gå Greves vej, og den endte 24-6 til Hillerød. I anden periode var vi langt bedre med, og vi var i stand til at sætte Hillerød under en smule mere pres. Vi tabte dog også denne periode, men dog med cifrene 12–18. I 3. og 4. periode begyndte motivationen og energien at gå ned ad bakke, og vi perioderne blev tabt med henholdsvis 8-28 og 4-26. Udfaldet af denne kamp blev hovedsageligt præget af tre dygtige Hillerødspillere, som vi havde store problemer med at stoppe. De seks spillere fra Greve leverede alle en god og solid indsats, men imod en 10-mand stor Hillerødtrup holdt energien desværre ikke hele kampen. I denne kamp havde særligt Kim en rigtig god kamp, og med sine 10 point, var han holdes topscorer. Ellers fordelte pointene sig i denne kamp således: Ergin 4, Matias 3, Justin 9, Azad 0 og Tarik fik 4 point. |